Test din fejlstrømsafbryder - den kan redde dit liv
Welcome to TwentyThree
3.119 views
Fejlstrømsafbryderen er nødbremsen i dit hjem. Den bliver også kaldt en RCD, HFI- eller HPFI-afbryder. Men uanset navnet så er det vigtigste, at du giver den noget motion.
Hvis uheldet er ude, kan den beskytte dig mod livsfarligt stød. Det gør den ved at slå strømmen fra i en nødsituation.
RCD'en skal motioneres. En god huskeregel er at teste den en gang hvert halve år, når vi går fra sommertid til normaltid eller normatid til vintertid. Det er den sidste weekend i oktober og den sidste weekend i marts.
Du tester RCD'en ved at trykke på testknappen. Den er som regel angivet med et "T" eller "Test". Når du trykker på knappen, skal strømmen slå fra.
Slår strømmen ikke fra, er det vigtigt, at du kontakter en autoriseret elinstallatørvirksomhed og får dem til at rette problemet. I sidste ende kan det koste liv, hvis fejlstrømsafbryderen ikke virker.