Sådan foregår et tilsyn hos en tatovør

Imported from Sikkerhedsstyrelsen
461 views
23.05.2019.
Siden 1. januar 2019 har det været lovpligtigt, at alle tatovører skal være registreret hos Sikkerhedsstyrelsen. Registrerede tatovører vil få tilsyn minimum en gang om året fremover.

Men hvordan foregår et tilsyn egentlig? Det er et af de spørgsmål, vi ofte har fået fra branchen i Sikkerhedsstyrelsen. Derfor har vi lavet denne video, hvor du kan se, hvordan et tilsyn foregår.

Tatoveringssteder etableret før den 1. juli 2018 havde mulighed for at registrere sig under en vejledningsordning, som betyder, at de frem til 1. januar 2020 vil få et vejledningsbesøg. Derefter får de mindst ét regulært tilsyn om året.

Vejledningsbesøget foregår ligesom et almindeligt tilsyn. Der er blot den forskel, at tatoveringsstederne i første omgang får ren vejledning i forhold til, hvilke ting de eventuelt skal rette op på.

Et af de tatoveringssteder, som er registreret under vejledningsordningen er Colors & Needles i Ribe. Sikkerhedsstyrelsen fik lov til at filme fra vejledningsbesøget på tatoveringsstedet i maj 2019.

Du kan læse mere om reglerne for tatovører her: https://www.sik.dk/erhverv/tatovorer-og-solcentre/love-og-regler/tatoveringssteder/regler-om-registrering-og-hygiejne-tatovorer-og-tatoveringssteder