Den virtuelle kaffeautomat – har du talt med din kollega i dag?
Vidensdeling og sammenhængskraft
12 views
Hjemsendelsen tærer på sammenhængskraften, og selv om det er dejligt med arbejdsro, kan der også blive for fredeligt på hjemmekontoret.
Derfor vil vi gerne opfordre alle i organisationen til at skrue lidt op for den virtuelle kaffeslabberas.
Ring til nogle flere kolleger i løbet af ugen, book et Skype-møde og skriv ’Kaffe’ i kalenderen eller forlæng de seriøse arbejdsmøder med et par spørgsmål om, hvordan det går med hunden, mountainbiken, paddleboardet, yogamåtten, skulderen eller surdejen.
”Jamen, hvad skal vi snakke om?”
Dagens ret i hjemmekantinen er altid et godt emne, det samme er FN’s verdensmål og dit første kæledyr.
”Jamen, kan jeg bare ringe til en tilfældig fra telefonbogen?”
Ja, det er lidt lige som ved kaffeautomaten i gul/grøn/rød/blå zone, hvor man aldrig ved, hvem man møder. Og tænk på, hvor dejligt du selv har det, når en kær kollega ringer og spørger, hvordan du har det?
Venlig hilsen Samarbejdsudvalget